69 er en dokumentarfilm om de sidste seks måneder i Ungdomshuset på Jagtvej 69 - set indefra. Filmen følger Mads, der kæmper for at huset skal bevares og skildrer samtidig et København, der tilsyneladende levner mindre og mindre plads til det skæve og ustyrlige. Filmen er instrueret af Nikolaj Viborg og produceret af Bastard Film.